Psykolog Clinic

Psykologisk behandling af angst hos børn og unge

Velkommen

Psykolog Clinic arbejder for at fremme muligheden for, at alle børn og unge i Danmark kan få adgang til evidensbaseret angstbehandling.

Vi beskæftiger os med angstbehandling til alle børn og unge. Vi er yderligere specialiseret i behandlingen af angst hos børn og unge med autisme.

Tina R. Kilburn

  • Stifter og leder af Psykolog Clinic
  • Supervisor i Cool Kids AST
  • Medforfatter og -udvikler af Cool Kids (Chilled) AST-angstbehandling til børn og unge med autisme.
  • Certificeret i Cool Kids, Chilled, Cool Kids AST, Chilled AST og Cool Little Kids
  • Seniorforsker ved Forskningsafsnittet i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aarhus
  • Klinisk psykolog i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aarhus
  • Ph.d. i Sundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet
  • Autoriseret ved PPR
  • Cand.psych. fra Lancaster University, England og Aarhus Universite

Om os

Psykolog Clinic er en  klinik, hvor undervisning, supervision, forskning og behandling foregår i henhold til den empiriske evidens, som ligger bag Cool Kids angstbehandlingsprogrammerne. Vi arbejder ud fra de retningslinjer, bestemmelser og regler, som er udstukket af programmernes oprindelige udviklere fra Macquarie University i Australien, samt fra Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, som har rettighederne til programmet i Danmark.

 

Angst er en af de mest udbredte lidelser i barndommen og forekommer hos børn og unge med en hyppighed på mellem 5-8%. Angst kan være hæmmende for et barns indlæring, udvikling, sociale kompetencer og livskvalitet. Cool Kids (Chilled) er et manualiseret kognitiv adfærdsterapeutisk program, som behandler forskellige angstlidelser hos børn og unge, og som har vist sig at være særdeles effektivt.

 

Hos børn og unge med autismespe ses angstlidelser hos op til 80%. Ofte ser man, at disse angstlidelser kan være endnu mere invaliderende end selve autismen og påvirke, foruden de samme ovenstående ting som ved neuro-typiske børn og unge, mulighederne for skolegang, uddannelse, samt udvikling af selvstændighed.


Hidtil har behandlingen af angst hos børn med autisme især bestået af miljøterapeutisk intervention baseret på pædagogiske principper for autismebehandling samt evt. medikamentel behandling. Man ved, at almindelige kognitive adfærdsterapeutiske programmer til behandling af angst ikke er særlig effektive hos børn og unge med autisme. Derfor er Cool Kids (Chilled) AST programmet udviklet og tilpasset deres tænkemåder og indlæringsstil. Programmet er blevet testet på børn med autisme med rigtig fine resultater.

 

Begge programmer kan udbydes som gruppeterapi eller enkelterapi og består af 10 sessioner over ca. 12-14 uger. Både barn/ung og forældre deltager i behandlingen og får konkrete redskaber til bedre at kunne håndtere barnets/den unges angst.


Psykolog Clinic har i samarbejde med vores partnere udviklet, justeret, oversat og undersøgt effekten af Cool Kids programmerne på danske børn og unge for at kunne tilbyde en effektiv og evidensbaseret behandling til alle børn og unge med angst i Danmark.

Samarbejdspartnere

Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge, Psykologisk Institut Aarhus (CEBU)


CEBU blev etableret i 2009 under navnet Angstklinikken og har haft over 800 børn og unge i behandling. CEBU er således blandt de førende i Danmark inden for forskning i behandling og forebyggelse af angstlidelser hos børn og unge, og står for afprøvningen og udbredelsen af de evidensbaserede Cool Kids programmer i Danmark.

Macquarie University, Australien

Centre for Emotional Health (CEH)


CEH er et forskningscenter på Macquarie University, Sydney, Australien, som blev oprettet i 2007. Centret udfører forskning for at fremme forståelsen af emotionelle lidelser og forbedre behandlingen af disse igennem hele livet.